Kommunikativ markedsfører

Cecilie Amstrup Poulsen

Om mig

Jeg plejer at sammenligne kommunikation med en bro, hvis formål er at forbinde mennesker og skabe forståelse. Det er uanset sprog, kultur og udseende. Et smil og et åbent sind er min tilgang til enhver samtale. Samtale og kommunikation kan være det værktøj der kan rydde op i mange ting.  Og så gør det jo ikke noget hvis en samtale indebærer en god kop kaffe vel?

Netop oprydning, men også systemer og orden betragter jeg som mit mellemnavn. Ryddelige omgivelser giver en overskuelighed som resulterer i et sundt sind.

Sundhed er utrolig vigtig for mig og jeg nyder effekten af den fornyede energi som motion og træning kan efterlade. Jeg går som regel en god og lang gåtur i naturen de dage hvor jeg har haft meget at se til, og hvor jeg har brug for den friske luft. Udover det, benytter jeg mit lokale træningscenter. Den sunde livsstil praktiserer jeg også som forhandler af livsstilsprodukter.

Skal vi samtale over en kop kaffe eller tage en walk-and-talk?

Hvad jeg laver

Jeg er det seneste medlem af Kanqvist, hvor jeg startede i midten af august 2021. Som praktikant i begyndelsen af et praktikforløb, er det utrolig vigtigt for mig at bidrage med den viden jeg har opnået indtil videre, i forbindelse med min PBA i Engelsk og digital markedskommunikation.

Min primære funktion hos Kanqvist er at skabe indhold til hjemmesiden og sociale medier, ligesom det også er kommunikation til eksterne interessenter gennem pressemeddelelser, nyhedsbreve, brochurer og plakater, til aviser, magasiner, messer og kunder.

Hos Kanqvist hjælper vi hinanden med at skabe gode resultater.

3 ord der beskriver mig

  • Forstående
  • Organiseret
  • Sundhedsfremmende