Om os

關於

Dansk minimalisme med et ekko af
Hongkongs æstetik

Dobbeltheden i vores design

Fra nordisk ro til Hongkongs lagdelte fortællinger – Kanqvist drager nytte af kontraster; minimalismens bjergtagende stilhed og den kinesiske kulturhistories rigdom.

Mellem disse inspirationskilder finder Kanqvist sin stemme: Vi designer moderne smykker, der hylder balancen mellem Øst og Vest.

Chi Mei Kan

aka.Timi

簡紫微

Med rødder i Hongkong og et liv formet i Danmark, befinder grundlæggeren sig i et felt mellem to identiteter. Et perspektiv, der flyder naturligt ind i hendes design.

Oprindeligt uddannet inden for mode, skiftede hun i 2013 fokus til smykker. Her fandt hun et medie, der giver plads til mindre og mere betydningsfulde udtryk for form, minder og håndværk.

Vores Historie

Efter fem år hos det danske smykkebrand Aagaard / Kranz & Ziegler, etablerede Timi Kanqvist sammen med sin bedste ven, Jan Bo.

Sammen brugte de et par år på at finde deres fælles retning, mens de legede med illustrationer, grafisk design og fotografi. I 2023 traf Kanqvist beslutningen om at fokusere målrettet på smykker, accessories og kunst.

Her hjalp Jan Bo med at forene dansk minimalisme med Hongkongs sanselighed – et sted, hvor intention og design får lov til at udvikle sig til noget varigt.

Meningen bag smykkerne

Hvert smykke hvisker fortællinger om arv, balance og tilhørsforhold – en vævning af kinesisk kultur og dansk æstetik i en stille hyldest til identitet og mangfoldighed.

Hvert design afspejler denne balance: minimalistisk i sin form, men rig på betydning. Subtile detaljer, bløde konturer og guldets naturlige varme, sølvets kølige skær og ædelstenenes stråleglans giver hver del sin egen sjæl – smykker, accessories og kunst, der er skabt til at bevæge sig med dig og smelte sammen med din historie.

Rødderne

Sanselighed

I Hongkong antager enkelheden en unik form, udtrykt gennem de uudsmykkede og autentiske oplevelser i hverdagen. Fra Hongkong Islands pulserende højhuse til de stille landsbyer Tsung Pak Long og Sheung Shui Wai i Sheung Shui. Her møder man en atmosfære af ydmyghed og ro; det selvsamme sted, hvor Timis forældre voksede op.

Husenes vejrbidte facader, de små bygninger og lokale restauranter med vintage-interiør vækker en følelse af funktionalitet, en uanfægtet attitude og en mild nostalgi.

Indflydelsen

Enkelhed

Formet af flygtige indtryk fra hverdagen i Danmark og besøg i forældrenes landsby i Hongkong, inspirerer disse minder hendes arbejde. Her udforsker hun måder at indfange følelsen af en enklere og mere jordbunden livsstil.

Denne kreative proces vækker fantasi og nysgerrighed og leder hende på en opdagelsesrejse ind i krydsfeltet mellem dansk og kinesisk kultur – hvor historier, der endnu ikke er fortalt, ser dagens lys.

Når hun står ved H.C. Andersen Hus i Odense, tegnet af Kengo Kuma, bliver hun mindet om, hvordan Andersen drog inspiration fra hverdagens små øjeblikke til at skabe sine fortællinger. På samme måde fortsætter hendes egne omgivelser og minder med at guide hendes kreative rejse.